Sankt Hans aften

Hvert år arrangerer Lokalrådet Sankt Hans  i Haarby. Aftenen foregår på engen i Haarby hvor folk mødes og danner rammen om en hyggelig aften.

Årets båltale af Jeanette Stage Pedersen kan ses her: 

Da jeg blev spurgt om jeg ville holde båltalen til dette års Skt. Hans begyndte jeg midt i eksamenslæsningen omkring virksomhedspant og ejendomsforbehold at tænke over, hvad Skt. Hans egentlig betyder. 

Som barn var Skt. Hans en kæmpe fest. Det føltes i hvert fald sådan. Sommerferien var startet. Mine forældre har med garanti holdt fri dagen efter, for Skt. Hans blev altid fejret. Med den samme vennekreds. Og vi var en flok børn, som bare havde en fest hele aftenen. Med popcorn på bål, sodavand, leg og børn vi kun så denne ene gang om året. 

Når man søger efter betydningen af Skt. Hans får man flere svar. Et af dem er fejringen af Johannes Døberen. På samme måde, som vi til jul fejrer Jesus fødselsdag fejrer man Johannes Døberens fødselsdag i dag. Han døbte Jesus i floden Jordan og baner dermed vejen for Jesus og hans virke. Men hans også direkte og kontante væremåde ender med at blive hans dødsdom. Han blev halshugget og hans hoved blev serveret på et sølvfad. En tragisk skæbne for at turde sige sin mening. Man kan vel nærmest tillade sig at kalde Johannes Døberen for den tids heks. 

Et andet svar på Sankt Hans er, at det en mere hedensk fest. Sankt Hans har meget til fælles med Valborgnatten, som fejres den 30. april. Denne nat tænder man bål for at holde de underjordiske kræfter væk. Man opstillede også majstænger, som var pyntet med bånd og blomster som et symbol på sommerens frugtbarhed. 

Og det er derfor vi i dag har traditionen omkring Sankt Hans. Bålene symboliserer vågeblus og at man vil holde det onde og overnaturlige væk. At vi desværre allerede går mod mørkere tider igen. En overgang til noget nyt. På samme måde som i den kristne fejring. En overgang fra Johannes Døberen til Jesus. Heksen symboliserer det ukendte og onde, som vi gerne vil sende til Bloksbjerg. 

Og lige netop det ukendte, uvante og onde er noget vi alle kender til i vores hverdag. Og som det smukt står skrevet, så har hver by sin heks og hvert sogn sine trolde. Historisk set har en heks altid været en der skilte sig lidt ud fra mængden. Var lidt anderledes end alle andre. Byens syndebuk. Og var der ikke en som naturligt skilte sig ud, fandt man hurtigt en, som kunne udfylde rollen så resten af byen kunne føle sig normale. 

Og det ukendte og uvante er noget vi alle er skeptiske overfor. Fordi vi som mennesker helt naturligt søger tryghed. At vi gør ting fordi de er en vane for os og dermed noget vi kan gøre mens resten af verden farer afsted med 120 km/t. 

Men vi burde faktisk være glade for vores hekse. For det anderledes og uvante. For det er det, som gør os mangfoldige. Og som gør, at vi i det store hele bliver stærke og giver inspiration til at udvikle os - både som menneske og som samfund. 

I dag har Skt. Hans for mange en anden betydning og er symbol på en hel række andre ting end de oprindelige. Årets studenter springer ud med deres hvide huer efter 3 års hårdt arbejde. Skolebørnene har taget hul på deres længe ventede sommerferie. Lange sommeraftener. Og når man begiver sig udenfor hænger den obligatoriske duft af sommer i form af grill og nyslået græs i næsen. Og man håber, at der venter mindst to måneder forude med sol, sommer og lange aftener på terrassen. 

En aften som i aften viser, at man i en lille by som Haarby endnu engang formår at stå sammen. At man vil hinanden. At man støtter op omkring de lokale tiltag, som vi har her i byen. 

I starten af maj blev jeg hver dag til og fra arbejde mødt med et gladeligt budskab. To butikker havde fået nye lokaler og en frisør havde fået ny ejer. Det til trods for, at et stykke historie rives ned og en ny bygges op og vi får en ny dagligvarebutik i Haarby. Holdningen til om dette er godt eller skidt for byen vil jeg lade stå åben - det vigtige er, at vi - Haarby - også eksisterer udenfor byskiltet og ikke lukker ned som mange andre små byer. At der er nogen som vil os. At vi kan eksistere. 

Og også i lørdags var et godt bevis på dette. En mange årig tradition havde 20 års jubilæum. Nemlig Cirkus Arenas besøg i Haarby. 20 år er for mig rigtig lang tid. Men det er fantastisk at være med til endnu en gang at følge med i, hvordan folk fra nær og fjern kommer til vores lille by for at støtte op om en langvarig tradition med besøg fra Cirkus Arena. Og ligesom der noget magisk ved at stå ved Sankt Hans bålet i den lune sommerregn, er der noget magisk ved cirkus. Og magien ved deres besøg er bare helt speciel. Den kan ikke forklares, den skal opleves. Lige fra de første lastbiler og campingvogne triller ind i byen, morgenmad på cirkuspladsen, optog gennem byen, en fantastisk forestilling der tryllebinder store som små og ikke mindst, hvor hurtigt og effektivt det hele pakkes ned og forsvinder i løbet af natten så det eneste spor der er tilbage er, at græsset er trampet fladt efter tre elefanter. 

Alle vores traditioner - både fælles i byen og dem man har derhjemme - skal man efter min mening værne om. Men samtidig skal man ikke være bange for at tænke nyt. Tænke ud af boksen. Udvikle de gamle traditioner til nye og forhåbentlig bedre. For ellers dør traditionen sammen med os. Især i en tid hvor det nye og hippe konstant står og venter i kulissen på at blive denne sommers store dille. Efterårets must have. Men ved at tænke traditionen ind i det nye får man noget vedvarende. Noget som man kan leve med i dag, i morgen og måske for altid. 

For at disse traditioner kan fortsætte og nye kan komme til er det vigtigt, at vi i her i Haarby værner om vores hekse. Dem som tør skille sig ud og gøre noget ud over det sædvanlige. Ildsjælene som gør et stort stykke arbejde for at vi har så mange fantastiske tilbud her i byen. At der er liv og Haarby ikke blot får lov til at forfalde og blive et sted man kører igennem. Så selvom det er vigtigt at holde fast i traditionerne, synes jeg, at vi i stedet for at sende vores hekse til Bloksbjerg, skal være dem taknemmelige. Taknemmelige for, at de har mod til at turde. Turde investere deres tid og energi i at holde liv i Haarby og arbejde for vores traditioner - både de gamle og de nye.

Skt. Hans her på Engen er en af de traditioner, som vi som by og samfund skal bakke op om og fastholde. Det er en ny tradition Lokalrådet startede op for 4-5 år siden. Det tager tid før det vel rigtigt kan kaldes en tradition. Men jeg tager chancen. Kalder i dag for en tradition. En tradition som flere og flere vælger at deltage i. Noget både jeg som borger, tidligere medlem af Haarby Lokalråd og Lokalrådet selv er rigtig glade og stolte af. For det viser - at hvis vi blot står sammen og bakker op omkring de arrangementer, som Haarby har at byde på - så er det slet ikke så slemt at være udkants Danmark. En by i provinsen. At der faktisk er rigtig skønt på landet.  

Traditioner er også med til at skabe en identifikation af hvem vi er. Som menneske, familie og lokalsamfund. Og det er vigtig så man ikke bare føler sig som en brik i et kæmpe puslespil. Men at man gør en forskel. Og at der er brug for en. For på den måde kan man være med til at skabe de traditioner man selv værdsætter og sætter pris på. Og samtidig har man også selv et ansvar for at bakke op om de tiltag der er. For at skabe det sammenhold som er så vigtigt for, at vi også næste år har cirkus, Sankt Hans, juletræstænding, biograf og et utal af nye og gamle hold i gymnastikforeningen for blot at nævne nogle eksempler. 

Jeg håber, at vi alle sammen får en dejlig Sankt Hans aften. At den markerer lige netop den tradition vi har i hver vores familie. At den er symbol på lige nøjagtigt det vi hver især har brug for. Og ikke mindst - at vi fejrer i aften med lige det, vi hver især har lyst til. Hvad enten det er sammenhold, midsommer eller vi får sendt vores egen indre heks til Bloksbjerg.